Psykoterapi

Psykoterapi

For mig er formålet med psykoterapi at hjælpe dig med, at få “øje på” det som du har mulighed for at forandre. Men også at få indsigt i det som du ikke har mulighed for at forandre – f.eks. hvordan et andet menneske opfører sig.

Hvad kan psykoterapi tilbyde

Psykoterapi hos Klinik Susse handler om nærværende samtaler. Jeg arbejder relationsorienteret. Det betyder med andre ord, at jeg arbejder med relationerne mellem mennesker – dem vi har kendt og dem vi har nu. Det er oftest der hvor vi udvikler os, men også der vi udfordres.

Alle mennesker indeholder ressourcer til forandring

Jeg kan hjælpe dig med at finde det værktøj, som netop du har brug for til at forstå og håndtere din udfordringMin viden og indsigt i hvordan vi som mennesker kan reagere, når vi er udfordrede, vil kunne hjælpe til at forstå dine handlinger og reaktioner.

Psykoterapeut 8860 Ulstrup – tæt på Viborg, Randers og Aarhus – toget stopper 200 m fra klinikken.

Jeg driver til daglig klinik i Ulstrup. Herfra praktiserer jeg i psykoterapi med baggrund i mere end 22 års erfaring som socialpædagog og terapeut. Du kan lære mig bedre at kende her..

Som Psykoterapeut MPF er jeg medlem af Dansk Psykoterapeutforening – det er din garanti for min erfaring og faglighed.

Min klinik ligger placeret på Ulstrup Skovvej 20B i Ulstrup – På Ulstrup Slot. Fra de større byer Randers, Silkeborg, Viborg, Hobro og Aarhus er der ca. 20-45 minutters kørsel – Gratis Parkering lige uden for klinikken. Desuden toget stopper 200 m fra min klinik.

Priser på psykoterapi

Du har altid mulighed for at komme ind til en gratis samtale. Her finder vi ud af, hvordan dine problemer udfordrer dig, og herfra kan du vurdere om du ønsker at forsætte.

Se mine priser her..

Du kan booke en gratis samtale ved at maile eller ringe til mig.

Psykoterapeutforening – det er din garanti for min erfaring og faglighed.

Min klinik ligger placeret på Ulstrup Skovvej 20B i Ulstrup – På Ulstrup Slot. Fra de større byer Randers, Silkeborg, Viborg, Hobro og Aarhus er der ca. 20-45 minutters kørsel – Gratis Parkering lige uden for klinikken. Desuden toget stopper 200 m fra min klinik.

Tilgang

Min tilgang er systemisk med fokus på ressourcer – vi har alle nogle ressourcer – også selv om vi i en periode kan opleve at der ikke er nogle.

Min erfaring er at det skaber forandringer – når vi finder netop det fokus. De løsninger du plejer at bruge, som ikke virker mere, skal gentænkes med en anden tilgang. Måske skal du handle anderledes end du tidligere har gjort? Måske ikke… Løsningen er heller ikke altid den som andre mennesker ønsker vi skal bruge.

Jeg har solid erfaring i arbejdet med børn og unge med meget komplekse problemstillinger, f.eks. selvskade, misbrug, overgreb, spiseforstyrrelser, skolevægring. Min tillgang er at lade dem forstå og tro på, at de bedst selv ved, hvordan det opleves at være dem, midt i en svær periode.

Jeg bruger ofte visuelle redskaber som tavle og papir. Du kan læse mere om hvordan jeg arbejder med bl.a. skoletræthed.

Sorgforståelse og bearbejdning kan forekomme i f.eks. i forbindelse med livskriser, skilsmisser, alvorlig sygdom, dødsfald. Sorg er ikke noget der går væk, men vi kan lære at leve med den så den ikke slukker vores lyst til livet. Sorg er en stor kærlighedserklæring.

Psykoterapi behandling

Psykoterapi – også kaldet samtaleterapi – bruges til behandling af en lang række psykiske sygdomme. I nogle tilfælde kan psykoterapi være den eneste form for behandling, man har brug for. I andre tilfælde kan psykoterapi indgå som en del af behandlingen på lige fod med fx medicin.

Inden for behandling af voksne er der to hovedretninger: kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi.

I kognitiv terapi arbejder du sammen med din terapeut på at forstå og ændre uhensigtsmæssige tanker og handlinger, som kan være med til at udvikle, forværre eller vedligeholde din sygdom. Kognitiv terapi er et fælles, undersøgende arbejde mellem dig og din terapeut.

Kognitiv psykoterapi

I kognitiv adfærdsterapi har man fokus på sammenhængen mellem de tanker, vi gør os, de følelser vi har, fysiske reaktioner og den måde, vi handler på. Tanker og handlinger er således i centrum i terapien – deraf navnet kognitiv adfærdsterapi.

Terapiformen har fokus på, hvordan selvkritiske og negative tanker påvirker vores liv. Man kan opnå en indsigt i, hvilke tanker og handlinger, der holder udfordringerne ved lige og en forståelse for, hvordan ens følelser kan ændre sig, når man tænker og handler anderledes.

Kognitiv terapi er ofte gavnligt for personer, der har relationelle problemer eller symptomer på angst, depression, lavt selvværd, stress og PTSD.

Har du behov for at blive klogere på din diagnose eller vil du vide om der skal handles på dine symptomer, kan du kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale her..

Sammen finder vi frem til den rette kognitive terapi behandling til dine behov.

Narrativ psykoterapi

Systemisk orienteret (narrativ) terapi lægger vægt på samspillet mellem mennesker. For eksempel i familien, og her er fokus på de kommunikationsmønstre og den adfærd, der har skabt og fastholder problemerne.

Ligesom den dynamiske psykoterapi er det en indsigtsorienteret terapi, hvor din livsfortælling er i centrum. Jeg bruger meget visuelt arbejde som f.eks. tavle hvor vi laver genogrammer over din familie, tidsline over din livsfortælling, netværkskort over dine relationer, og lignende.

Kropsorienteret psykoterapi

Kropsorienteret psykoterapi er en samlet betegnelse for en række psykoterapeutiske metoder, der arbejder med sammenhængen mellem psyken og kroppen.

Her skelnes der mellem metoder, som direkte påvirker klientens krop med fysisk kontakt, og metoder, der blot inddrager de kropslige forhold i den terapeutiske samtale. I alle tilfælde er kroppen en vigtig medspiller i terapien.

I denne terapiform arbejder jeg meget med kropsbaserede teknikker/elementer, som f.eks. mindfulness, meditation, vejrtrækningsøvelser, mm.

Andre behandlinger