Skolefravær

Er det svært at passe skole eller uddannelse?

Rigtig mange børn og unge i Danmark oplever dette, så du er er ikke den eneste! Der stilles mange krav, og selvom man inderligt ønsker, at passe sin skole eller uddannelse (og fagligt evner det) kan det være svært . Der er ofte andre ting i dit liv som tager din opmærksomhed og energi. Ofte oplever man symptomer man ikke helt selv kan forklare. Det kunne være et lavt selvværd, angst, stor nervøsitet, ensomhed, selvskade, usikkerhed, socialt svært med mange mennesker, ondt i maven, tristhed.

Det kan være du kan genkende nogle at disse ting?

Det kan også være et menneske  tæt på dig, som har et misbrug, du har oplevet skilsmisse, sorg – har mistet et menneske, eller alvorlig sygdom tæt på dig.

Måske har du aldrig talt med nogen om det – måske synes du, at du mangler ord til at beskrive det som er svært .

Måske ved du ikke helt selv hvad “det svære er” men har nogle af de symptomer som er nævnt ovenfor? Lad mig hjælpe dig med at finde en vej – der kan give dig mere overskud  i dagligdagen. Jeg har mange års erfaring i at støtte børn og unge – og der er altid en vej at gå for få det bedre.. du skal bare turde tro på det..

 

 

Hvad er skolevægring

Skolefraværet i Danmark er stigende. I en rapport fra oktober 2020 udgivet af Børns Vilkår og Egmont Fonden fremgår det, at 14,2 % af de danske skolebørn, svarende til over 75.000 børn, har over 10 % fravær. Ligeledes finder rapporten, at børn med et højt skolefravær klarer sig dårligere, både fagligt og socialt, end deres klassekammerater.
Dette stemmer overens med den internationale forskning på området, som peger på, at en regelmæssig skolegang har stor betydning for børns faglige og sociale udvikling og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der bliver handlet tidligt, hvis et barn begynder at have for meget fravær.
Hvad er skolevægring
Alle børn er fraværende fra skole en gang i mellem, enten på grund af sygdom, eller fordi de har fået lov af forældre og skolen af en legitim årsag. Skolevægring handler om et skolefravær på et andet niveau, hvor barnet har meget fravær fra skolen, og hvor dét at skulle i skole er forbundet med stort ubehag for barnet. På denne måde adskiller skolevægring sig også fra pjækkeri, da det for barnet ikke handler om, at man ikke gider i skole, men at det simpelthen er for svært.
Skolevægring er ikke en diagnose. Det er en kompleks problemstilling, som kan skyldes mange forskellige ting, herunder
• Angst
• Udviklings- og adfærdsforstyrrelser som autisme og ADHD
• Depression
• Stress
• Sociale udfordringer
• Faktorer i skolen som larm, manglende struktur eller høje krav
• Faktorer i hjemmet som skilsmisse, dødsfald eller sygdom

Skolevægring symptomer

Ofte vil fraværet begynde med klager over hovedpine eller ondt i maven. Dette kan være en undskyldning for at blive hjemme, men det kan også være et reelt fysisk symptom på angst eller et stort ubehag forbundet med skolen. Det kan derfor være en god idé at tage til lægen og undersøge, at eventuelle fysiske symptomer ikke skyldes en fysisk sygdom.

Gode råd til jer som familie
Her kan I læse et par konkrete råd til, hvordan man kan arbejde med skolevægringen:
Sørg for at have god tid om morgenen, og at have en fast morgenrutine. Det, som kan gøres aftenen før, kan med fordel gøres her, som f.eks. at lægge tøj frem og pakke tasken. Herudover kan man have en plan for, hvornår man gør hvad, f.eks. først badeværelse, herefter tøj på, morgenmad, og til sidst huske madpakken. Dette kan skrives ned, så barnet kan tjekke listen og har overblik over, hvad der skal ske.
Det er vigtigt, at en del af årsagen til skolevægringen ikke skyldes, at det er sjovt eller hyggeligt at blive hjemme fra skole. Selv hvis barnet ikke tager i skole, skal han/hun ikke sove længe, men derimod stå op samme tid hver dag. Sørg for at der skal laves skoleopgaver og eventuelt pligter, hvis barnet bliver hjemme, og at der f.eks. først må spilles computer om eftermiddagen, når skoledagen alligevel ville være slut.
Det sociale kan være en stor motivationsfaktor i forhold til at komme i skole. Det er derfor vigtigt at holde kontakten til kammeraterne fra skolen, ved f.eks. at have legeaftaler og deltage i sociale arrangementer med klassen.

Hvis dit barn ikke kommer i skole, kan det være for svært, hvis der er en forventning om, at barnet pludselig skal gå fuld tid i skole. Her kan man starte med 1-2 timer om dagen og trappe op lidt ad gangen. I kan sætte jer sammen og kigge på skemaet og lave cirkler om de timer, som barnet skal møde op til. Hvis dit barn har et yndlingsfag eller en yndlingslærer, så start med disse timer.

Hjælp til skolevægring

Det er vigtigt at have et samarbejde med skolen og at have en fælles plan for, hvordan dit barn kan få det bedre med at være i skole.
Hvis dit barn slet ikke kommer i skole og er i generel mistrivsel, kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp. Her kan samtaleterapi være relevant til at få arbejdet med de individuelle problematikker der gør, at dit barn ikke har lyst til at tage i skole.
Jeg håber, at du er blevet lidt klogere på, hvad skolevægring er, og hvordan man kan håndtere det. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig.

 

Det er HELT gratis og uforpligtende at tage kontakt til mig. Så kan du finde ud af, om du har mod på at møde mig. Det er MEGET vigtigt at man føler sig tryg ved det menneske man skal dele det svære med – det er kun dig der kan mærke om det er trygt.